Epilepsi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Epilepsi er ikke en, men flere neurologiske lidelser, der giver sig udtryk i unormal elektrisk aktivitet, i hjernen. Det kan også forklares på en mere pædagogisk måde; I hjernen findes der nogle tråde der skal kommunikere med hinanden. Når man har epilepsi kan der opstå problemer med trådenes kommunikationsevner, og trådene vælger at "kortslutte" og det kan resultere i kramper og besvimelser.
Epilepsi er ikke kun én lidelse, der er mange former for epilepsi der alle hedder noget forskelligt. Man kender til ca. 12 typer for epilepsi.
Epilepsi er en lidelse, der kan opstå i næsten alle stadier af en persons liv. For eksempel kan man være født med epilepsi og vokse fra det, eller lidelsen kan opstå i ungdoms- og voksenlivet og måske vare hele livet.
En ganske lille del (2%) af epilepsipatienter har såkaldte monogene epilepsiformer, dvs. epilepsi som skyldes en fejl i ét gen. Der er fundet 19 forskellige genfejl af denne type og de har alle autosomal dominant arvegang.[1]For eksempel skyldes en epilepsiform af denne type en fejl i genet der koder for acetylkolinreceptoren.
I dag kan man blive opereret på Rigshospitalet for tiningelab og frontallab epilepsi, med rigtige gode resultater.. Operationerne nu om dage er ikke mere riskofyldt end så mange andre operationer... Der er opereret ca. 300 patienter over en årrække og kun 1 patient har fået det værre end før.
Referencer
- ↑ Christian Pilebæk Hansen, Rikke Møller, Zeynep Tümer, Niels Tommerup, "Det genetiske grundlag for epilepsi", Ugeskrift for Læger, 169(12):1102, 19. marts 2007.
Se også
- Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Epilepsi
Eksterne henvisninger
| Stub Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide det. |
.
A windows (pop-into) of information (full-content of Sensagent) triggered by double-clicking any word on your webpage. Give contextual explanation and translation from your sites !
Boggle